Hjælp dit barn med at falde i søvn selv

Mange forældre oplever, at helt små børn sover bedst i bevægelse eller støj. Det giver god mening, når man tænker på, hvor babyen kommer fra. Der er mere drøn på lyd og bevægelse i livmoderen, end man skulle tro. Derfor ved din baby ikke intuitivt hvad det vil sige, at falde i søvn i ro. Det skal læres og det ved jordemoder og søvnvejleder Karen Kildahl noget om. 

Som søvnvejleder på Baby Instituttet har Karen vejledt tusindvis af familier, som kæmper med søvnen på den ene eller anden måde. Hun underviser i øvrigt på forløbet Søvn i Babysteps, som tager livtag med alle mulige søvnproblematikker i småbørnsfamilien, blandt andet det med bevægelsen. 

Fra søvn i bevægelse til søvn i ro

Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at bevægelse ikke er en dårlig vane i sig selv - heller ikke når det kommer til søvn. Det er jo sådan, vi allesammen er startet ud i livmoderen - med søvn i bevægelse. Helt naturligt.

Men efter fødslen oplever mange familier, at søvn i bevægelse bliver upraktisk. 

I starten er de lange gåture med barnevognen måske hyggelige nok, men hvis din baby kun kan sove, når du er aktivt involveret, bliver det både anstrengende og uholdbart i længden.

Ifølge søvnvejleder Karen Kildahl kan du hjælpe dit barn med at tage rejsen fra vågen til sovende på mange måder og det behøver ikke at involvere bevægelse:

“Det kræver tålmodighed, men det er ikke raketvidenskab. Vi kender det fra alt muligt andet, vi skal lære som børn. Vi starter heller ikke med Harry Potter, når vi skal lære at læse. Vi starter med lyde, bogstaver og pixibøger - og så opgraderer vi langsomt derfra.”

I min snak med Karen fornemmer jeg, at langsomt er et vigtigt kodeord. Og så handler det ikke kun om at falde til ro - uden at blive vugget i søvn. Det handler i høj grad også om at hjælpe babyen videre i søvnen.

Fald i søvn og hold fast i søvnen

Du kender det garanteret fra dig selv. Du scanner lige rummet, inden du lægger dig til at sove. Især hvis du sover et nyt sted. Måske gør du det ubevidst, men din hjerne registrerer, hvad der sker omkring dig, inden du falder i søvn. Det er en slags sikkerhedsforanstaltning. Hjernen sikrer sig, at du trygt kan sænke paraden og give slip på bevidstheden. 

Når vi er trygge, sover vi bedst. Ihvertfald så længe en søvncyklus typisk varer (halvanden time for voksne). Hver gang du runder en søvncyklus, vågner din bevidsthed lidt op. Men hvis alt er ok, fortsætter du bare med at sove.

Karen fortæller, at det samme sker på de fleste børneværelser:

“Barnet tager lige et mentalt screenshot af situationen, inden søvnen tager over. Så når bevidstheden banker på efter en halv times tid (børn har en noget kortere søvncyklus end voksne), skal alt helst være som på det mentale screenshot. Hvis noget er anderledes (fx hvis bevægelsen er stoppet), er der god grund til at vågne helt op. For måske er det ikke trygt at sove længere?”

Derfor er det attraktivt at se på, hvordan vi lærer vores børn at falde i søvn - uden bevægelse. Når det samtidig hjælper barnet til at holde fast i søvnen i længere tid, er det vist både børn og voksne, der vinder på det.

Men hvordan gør man så? Hvordan lærer du din baby at falde i søvn selv - uden bevægelse?

Sådan hjælper du dit barn med at falde i søvn selv

Karen forklarer, at søvn i bevægelse især indeholder fire elementer, som på hver sin måde er vanedannende og derfor medvirker til at bekræfte barnet i, at der skal bevægelse til, for at falde i søvn (og fastholde søvnen).

Vil du hjælpe dit barn fra bevægelse til ro, kan du med fordel skrue langsomt ned for de vanedannende elementer:

“De fire vanedannende elementer i bevægelse er hastighed, retning, kraft og rytme.

Hvor hurtigt spæner du afsted med barnevognen? Hvor hurtigt hopper du på pilatesbolden? Prøv at skrue langsomt ned for tempoet.

Når vi taler om retning, så er “op og ned” markant sværere for nervesystemet at aflære, end “fra side til side”. Det er simpelthen mere vanedannende at bounce. Og ikke et ondt ord om det. Der er en grund til at slyngevuggen, som hopper op og ned, er så populær i mange hjem. Den kan være en lifesaver for familier, som slås med søvnen. Men prøv alligevel at lave en langsom udfasning af “op og ned” bevægelsen og erstat den med “fra side til side”.

Hvor kraftfulde er de bevægelser, du bruger? Der er stor forskel på om barnevognen triller på nylagt asfalt eller gamle brosten. Prøv at trappe ned med en mellemting, fx en grusvej.

Til sidst har vi rytmen. En taktfast rytme er beroligende og vanedannende for hjernen. Det er derfor jazz kan være stressende at lytte til. Undskyld til alle jazzfans, men selvom der er masser af rytme i jazz, er den sjældent særlig taktfast og derfor er den et godt eksempel. Prøv at bryde rytmen i bevægelsen lidt op uden at gå helt jazz-amok. Start fx med at holde pause i rytmen ved hvert fjerde taktslag og udvid langsomt derfra.”

Igen det ord der: langsomt. At lære en baby at falde i søvn i ro er en proces, som ikke kan tages i ét spring. Det vil svare til at sige til en voksen, at han pludselig skal sove stående. Bum. Det kommer ikke til at lykkes. Med mindre man er livgarden måske. 

Men med små skridt - eller babysteps - er selv de største forandringer mulige.