Babylegetøj

Børn har en naturlig nysgerrighed på livet og en fantastisk evne til at lege sig til ny læring. Det vil vi gerne understøtte med kvalitetslegetøj i naturlige materialer og enkelt design. Her finder du baby rangler og bideringe, ophæng til aktivitetsstativet og andre sjove ting til børn.

    Filtrer
      12 produkter

      Langt det meste babylegetøj er udviklet med henblik på at pirre barnets naturlige nysgerrighed og lyst til at lære. Sanser og motorik trænes med legetøj i forskellige former, farver og strukturer. Legetøj med lys og lyd kan blive for meget af det gode - men det inviterer barnet til at undersøge det nærmere og forstå, hvordan ting hænger sammen (på begynder-niveau selvfølgelig). Når jeg trykker på den her, så siger den en lyd. Kan jeg få den til at gøre det igen?

      Hvornår er babylegetøj relevant?

      Nyfødte har nok at se til med alle de sanseindtryk der følger med livet udenfor mors mave. Til at begynde med er det rigeligt for en lille baby at forholde sig til sine forældre og de helt nære omgivelser. 

      Efter et par måneder er de fleste børn klar til at begynde at udvide de første sanseindtryk lidt. Babylegetøj med lyd eller bevægelse begynder at blive sjovt. Med Littlerooms aktivitetsstativ kan du selv vælge vedhæng og skifte det ud løbende, så dit barn bliver stimuleret - uden at blive overstimuleret.

      Fra 3-måneders alderen er bideringe og rangler et hit. Alt hvad der knitrer, rasler og klinger er spændende. Kan det samtidig puttes i munden og lindre irritationen fra begyndende tænder, er det bare win-win. 

      Hvordan holder jeg babylegetøjet rent?

      Babylegetøj ender ofte på gulvet - og tilbage i munden. Så hvordan holder man det rent? Følg vores vaskeguide til legetøj herunder.

      Rengøring af plastik legetøj:

      Plastiklegetøj er ofte det nemmeste at holde rent. Den glatte overflade gør, at du kan tørre legetøjet over med en varm klud og tørre det af med et viskestykke - eller bare lade det tørre naturligt i solen. Ofte kan plastiklegetøjet også tåle en tur i opvaskemaskinen, men tjek lige vaskemærket inden du gør det. Hvis legetøjet tåler vaskemaskine, kan du med fordel bruge en vaskepose, så små dele ikke forsvinder eller sætter sig fast.

      Rengøring af trælegetøj:

      Trælegetøj er typisk mere skrøbeligt, når det kommer til rengøring. Det må altså ikke komme i opvaskeren. Brug en glat og fugtig klud, som ikke ødelægger legetøjet. Undgå stærke rengøringsmidler, som kan misfarve træet. Det er vigtigt, at trælegetøjet får mulighed for at tørre umiddelbart efter rengøring, for at undgå fugt og svamp i træet. 

      Rengøring af stof legetøj:

      Stoflegetøj kan typisk vaskes i vaskemaskinen, men tjek lige vaskemærket først. Er stoffet sart, kan du vaske den grundigt i hånden med en klud og varmt vand. Brug en fugtig svamp til at tørre legetøjet af med, hvis det bliver for vådt under vaskning. Efterfølgende er det vigtigt, at stof legetøjet bliver helt tørt. Det kan du hjælpe på vej ved at duppe og kramme legetøjet med et håndklæde og derefter lade det lufttørre i solen. 

      Nem oprydning med opbevaringskurven fra Littleroom

      Når legetøjet flyder på hele gulvet og det ringer på døren, er det rart med en praktisk og pæn opbevaringsløsning, som er nem at gribe til. Littlerooms opbevaringskurv er stilren og nem at flytte rundt på - også for børn. Med sit enkle og nordiske udtryk, passer kurven ind i de fleste moderne hjem.